Horsens Yachtværft startede i 2005 som et værksted dedikeret til renovering, reparation og service af både og erhvervsfartøjer op til 30 tons. Søren Buhl leder værftet, og Hans Erik Frost er vores finansielle partner.

Værftets team af dygtige medarbejdere har været med fra begyndelsen og alle er erfarende bådebyggere. Ud over det, er de også passionerede sejlere, og deres entusiasme bidrager positivt til både fagligheden og til et aktivt fællesskab af sejlerfolk.

I de første år på værftet skabte vi Buhl 36 og Buhlterrier 23. Sejlbåde som er kendt for kvalitet, gode sejlegenskaber og innovation. Disse både sejler stadig stolt rundt i verdenshavene.

Vi har konstant udviklet vores faglige kompetencer og investeret i moderne udstyr og specialiserede faciliteter, hvilket gør Horsens Yachtværft til et af de mest moderne værfter i Danmark. Værftet har værksteder med avanceret udstyr til snedkeri, støbning, lakering og store haller til bådopbevaring.

I 2009 oprettede vi et rig- og mastværksted samt begyndte at valse wire op til 8 mm tykkelse. I 2013-14 etablerede vi en særlig afdeling med ekspertise inden for ploug, formbygning samt infusion og vakuumteknik.

En betydelig del af vores aktiviteter omfatter vinteropbevaring af lystbåde i forbindelse med reparation og renovering. Dette område er vokset betydeligt i værftets historie. Vores faciliteter, der omfatter mere end 2.500 kvm isolerede haller, betjener kunder fra hele landet samt Tyskland, Holland, Schweiz og England.

I februar 2018 startede Horsens Yachtværft en servicebutik. Som en forlængelse heraf og med ønsket om at gøre det så nemt som muligt for vores kunder, har værftet åbnet en butik i online udgave, KISTEBÆNKEN.dk. Navnet signalerer, at vi har alt, hvad bådhjertet begær.

Historie