Der findes et hav af muligheder, når man enten skal have det gamle dæk renoveret eller beslutte sig til et helt nyt. Nedenfor er der beskrevet løsninger, som hver især giver et holdbart og smukt resultat:

Dæk

Teakdæk

Et teakdæk er meget smukt, men også meget dyrt at lave. Derfor er det vigtigt at man benytter de rigtige materialer på den rigtige måde. Horsens Yachtværft har stor erfaring med lægning af teakdæk. Teaktræet udvælger vi selv ved grossisten. Alle planker skærer vi selv op spejlskåret (årene på højkant), så de opnår den største styrke. Vi anbefaler at alle dæk skal limes uden brug af skruer og propper. Alle disse ting gør, at du får et dæk med maksimal styrke og holdbarhed.

Dæk i kork

Dæk i komprimeret kork vinder mere og mere frem. Et bæredygtigt og stærkt materiale, som holder lige så længe som et teakdæk. Kork kan leveres på mange forskellige måder. Mest i planke form som teakdæk, men også med brede flader.

Dæksbelægninger i kunststof

Der findes gode løsninger og muligheder i kunststof. For eksempel det gode gamle Treadmaster, som lever i bedste velgående. Eller PERMATEEK som er et kunststof, der ligner teak. Horsens Yachtværft har erfaringer med alle disse og andre former for belægninger i kunststof. De fleste giver stærke og holdbare løsninger til rimelige priser.

Skridmønster i gelcoat

Man kan i mange tilfælde forny gelcoat-skrid-mønsteret på dækket. Dette giver en næsten vedligeholdelsesfri og nem rengøringsvenlig overflade, der holder i mange år. Der er et utal af farver og løsninger, som kan tages i betragtning inden man går i gang.

Lakeret overflade med skridmønster

En anden stærk og vedligeholdsvenlig metode er at lave dæk i stærke lakker. Som eksempelvis AWL-GRIP, som blandes med ”skrid perler” i de sidste to lag, som giver en skridsikker overflade. En sådan løsning giver bedst mening hvis overflader på dæk og overbygning skal lakeres.

Pris

Prisen på et nyt eller renoveret dæk er meget forskellig.  Den afhænger blandt andet af, hvordan du ønsker dækket. Og også hvor meget forberedelse det kræves, inden dækket kan renoveres eller et nyt lægges. Det vil sige, hvor svært det gamle dæk er at fjerne, hvor mange beslag der skal (af-)monteres osv.

Horsens Yachtværft laver først fast pris efter at vi har besigtiget dit skib. Vi er også klare på at lave en entreprise, hvor du laver det forberedende arbejde, hvorefter vi lægger dit nye dæk. Båden kan under dette arbejde stå tørt og sikkert i en af værftets vinterhaller.

Modeller

Værftet ligger inde med målefaste modeller til cockpit til mange forskellige typer af både. Dog kan vi efter tilsendte modeller lave en perfekt teak- eller kunstløsning individuelt til dit cockpit.